Særligt sensitiv

Særligt sensitive mennesker har et nervesystem, som er mere følsomt for sansninger, stemninger og stimuli end gennemsnittet. Det særligt sensitive personlighedstræk kaldes også HSP (Highly Sensitive Person). Forskning viser, at 15-20% af befolkningen hører til denne kategori, ca. ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. Det er ikke en sygdom, men et medfødt personlighedstræk, og at blive opmærksom på det kan være vigtigt, både for den person som har personlighedstrækket og for en eventuelt partner.

Særligt sensitive bliver ofte – på godt og ondt – mere påvirket af de oplevelser de får igennem livet og de sanseindtryk og stimuli de udsættes for igennem en dag. Så der kan være behov for at blive opmærksom på hvilken type stimuli er hensigtsmæssig, at forebygge overstimulering af nervesystemet, og at finde tilbage til ro og indre balance. En anden vigtig ting er at kommunikere behov og grænser til omverdenen, gerne på en positiv og assertiv måde, som sikrer at det bliver hørt og forstået.

Jeg har en særlig interesse i de glæder og udfordringer, som særligt sensitive mennesker har i deres seksuelle liv og i deres liv generelt. Hvis du og/eller din partner er særligt sensitiv, så skal du være hjerteligt velkommen til sexologisk rådgivning og coaching, hvor dette bliver taget med i betragtning.

Kontakt mig helt uforpligtende – så kan vi snakke om, hvordan jeg kan hjælpe Kontakt

Er du i tvivl om du er særligt sensitiv?

På HSP-foreningens hjemmeside er gengivet en test fra Elaine N Arons bog Særligt sensitive mennesker som kan give dig en indikation af, om du tilhører gruppen med det sensitive karaktertræk: http://www.hsp-foreningen.dk/er-du-saerligt-sensitiv/

Hvis du svarer “sandt” til 12 eller flere af de 23 spørgsmål, så er der stor sandsynlighed for, at har karaktertrækket, men som med alle andre tests, så tag det med et gran salt og mærk efter hvad din egen fornemmelse er.

 

 

 

Særligt sensitiv skønhed