Størrelsen på penis etc.

Hej Susan jeg er en fyr på 26. Jeg er single har haft et forhold der varede 5 år, men det var lige meget hvor tit vi have sex så fik jeg udløsning efter max 30 sek osse selv om vi gjorde det flere gange om dagen, hvordan kan det være? Min penis den er meget lille, når den er slap er den kun 2,5cm og i stiv der er den 13,5 kan det var noget med det at gøre? Det er lige meget hvem jeg har sex med osse kvinder på 45 år tager det kun 30sek,. selvom jeg kan mærke de er mere slappe i skeden og min penis er osse meget tynd hvad kan der være galt siden jeg får så hurtig sædafgang? Kan jeg egentlig godt få børn? Jeg har nemlig kun 1 tektikel, den har jeg altid manglet det er den venstre jeg mangler hvis det har noget at sige. Håber på svar.

Mange hilsner M

Hej M,

Din penis er i slap tilstand mindre end gennemsnittet, men i erigeret tilstand helt normal længde. Det er meget almindeligt, at en mindre penis bliver forholdvis længere end en stor penis ved rejsning. Størrelsen på penis har ikke noget at gøre med din hurtige udløsning. Hvis du konsekvent har udløsning inden for 30 sekunder efter penetration, så er der grund til at gøre noget ved det. Tidlig sædafgang er det mest almindelige seksuelle problem for mænd, og heldigvis også noget, som der er rigtig gode muligheder for at ændre. Du kan bede din læge om hjælp eller kontakte en sexolog. De vil i givet fald spørge mere ind til problemet: om du også oplever det ved onani f.eks. og så anvise dig øvelser som du kan lave til at forlænge tiden til du får udløsning.

Halvdelen af de voksne mænd, der mangler den ene testikel, har nedsat sædkvalitet, så måske har du det. Det kan du få afgjort ved at få testet din sædkvalitet, enten nu eller når du engang ønsker at få børn. Det foregår ved at du skal aflevere en sædprøve på en klinik på et bestemt tidspunkt, og sørge for at holde den tæt på kroppen, så sædcellerne holdes levende. Så kan man på klinikken vurdere kvaliteten af sæden, og derved din fertilitet. Selv med meget nedsat sædkvalitet er der i dag rigtig gode muligheder for at få et biologisk barn ved kunstig befrugtning. Det er din praktiserende læge du skal gå til for at få en vurdering af din fertilitet ved manglende testikel og evt. få en henvisning til test af sædkvalitet. Det har ingen betydning om det er den venstre eller højre testikel du mangler.

De bedste hilsener,

Susan

 

 

Størrelsen på penis

Subscribe

JA TAK, send mig straks den gratis guide "3 gode måder at skrue op for intensiteten i dit sexliv - og få mere nærvær og nydelse" og tilmeld dig samtidig nyhedsbrev med nyheder og inspiration.

No comments yet.

Skriv et svar